Service
Uafhængig service og support til laboratorieudstyr
LABCARE er specialiseret i service, vedligeholdelse og reparation af kromatografisk laboratorieudstyr. Vi hjælper laboratorier i hele Danmark med at sikre høj oppetid, pålidelige analyser og en lang levetid på deres instrumenter.
Vi tilbyder blandt andet:
- Forebyggende vedligeholdelse og service
- Fejlfinding og reparation
- Kvalificering og validering (IQ/OQ)
- Installation og idriftsættelse
- Brugertræning og instrumentkurser
- Rådgivning om optimering og drift af laboratorieudstyr
Vores teknikere har mange års erfaring med nogle af markedets mest anvendte analysesystemer, herunder HPLC/UHPLC, LC-MS, GC, GC-MS, ICP-MS, CE, UV/VIS og Bioanalyzer. Vi servicerer både nyere og ældre instrumenter fra en række førende producenter og tilbyder en fleksibel, uafhængig service, der tager udgangspunkt i laboratoriets behov – uden binding til én bestemt producent.
Som en del af vores arbejde har vi opbygget et stærkt netværk af samarbejdspartnere og specialister i hele Europa. Det giver os adgang til omfattende teknisk ekspertise, reservedele og specialviden, så vi kan tilbyde hurtige og effektive løsninger – også ved komplekse serviceopgaver og ældre instrumenter.
Køb og salg af laboratorieudstyr
LABCARE køber og sælger også brugt kromatografisk laboratorieudstyr. Er du på udkig efter et kvalitetsinstrument, eller ønsker du at sælge udstyr, du ikke længere anvender, hjælper vi gerne med en professionel vurdering og en fair handel.
Besøg vores webshop for at se aktuelle instrumenter til salg, eller kontakt os for en uforpligtende dialog om køb, salg eller indbytning.
Nedenfor finder du en oversigt over de instrumenttyper og systemer, vi tilbyder service og support på.










